tirsdag, februar 06, 2007

Scrum virker :)

Det kommer vel ikke som den store overraskelse, men Scrum virker. I går havde vi den første rigtige sprint afslutning med demo og hele svineriet. Udover at filipinere har lidt svært med tidspunkter så var det en opløftende oplevelse. Demoerne var som demoer nu engang er. Udviklerne var nervøse og der skete interessante ting. Og endelig så stillede kunden (mig) dumme check spørgsmål.
Den anden del af seancen, nemlig sprint retrospektiven? (På dansk?) var virkelig en fornøjelse. Vi delte
1) der var gruppe arbejde med stop, start og continue elementer til processen (skal se om jeg kan poste den).
og
2) Ting jeg lærte i den sprint og ting jeg vil i den næste.

Ad 2: Rigtig mange af indlæggene handlede om
1) Det teknologisk udfordrene
2) Team og det at arbejde i team.
3) produktfokus
Kender i følelsen hvor man bare sidder og jubler med armene i vejret. Det var virkeligt godt at se at team fokus var en fed ting for de fleste af dem (vi har mistet en i processen). Endvidere var der min. en der sagde at det var fedt at man så hurtigt får lavet noget som man kan se virke. Yes sir.
I lessons learned seancen var der blandt andet kommentarer vedrørende vores daglige scrum.
Hernede har jeg ikke ville blande mig for det er ikke mig der er scrum master. Den daglige scrum har været sådan hen ad formiddagen med de folk som nu har været der. Det har faktisk virket så det er vel et tegn på at ugentlige statusmøder ikke virker når sådan nogle daglige nogle er bedre. Nå men de foreslog at vi indførte en mødeliste hvor man bliver hængt ud hvis man ikke deltager. Endvidere ville vi overveje at indføre en bødekasse, hvor pengene går til vores sikkerhedsvagter hernede.

Der var mange andre gode ting som blev sagt, men det var virkelig fedt at se de her folk selvorganisere, være begejstret og vokse mere og mere.