onsdag, november 28, 2007

Asien og situationsbestemt ledelse - De kan mere end S1

Jeg har lige været på noget kursus noget hvor vi bl.a. kiggede på situationsbestemt ledelse. Den ledelsesstil som benyttedes i Asien var den meget instruerende og lidt støttende (S1). Brugen af scrum og de ting jeg prædikede forsøgte at bevæge ledelsesstillen fra S1 til S4. Enkelte kunne ledes vha. S4 og S3. Der interessante i denne situation er hvorledes min mere støttende ledelsesstil kunne co-eksistere med en organisation hvor S1 er den dominerende måde at styre og lede på. Nogle af de konflikter der optrådte kan forklares vha. denne model, eller ihvertfald give et perspektiv.
Jeg blev lidt provokeret af underviseren da han sagde at alle asiater "elskede" S1 og kun var istand til at modtage denne form for ledelse. Jeg føler, at jeg har set det modsatte ske i Asien så denne fordom holder ikke. Derimod er der en del af deres kultur, hvor man skal se på gruppen i forbindelse med sin ledelse og forsøge at overføre denne ledelsesstil til grupper. Udfordringerne i Asien handler bl.a. om at skabe evnen til at stille spørgsmål og et eller andet sted kræver dette selvtillid. Denne selvtillid kan man opbygge igennem en bevidst brug af gruppen og skabelsen af gruppe helte.

Long time no see - en masse forskelligt

Yes så er det ved at være et godt stykke tid siden sidst. Der har bådet være en barsel og så en masse finde sig til rette og profilere sig i organisationen efter at jeg er kommet tilbage. Der er dog sket en masse interessant. Jeg er blevet involveret i LEAN (til at starte med som rådgiver), skal højst sandsynligt til at starte nogle piloter med brug af agile metoder sikkert Scrum. Piloterne bliver interessante fordi de ikke skal håndtere projekter i traditionel forstand men derimod bundles af mindre opgaver. Umiddelbart virker det jo lige til højrebenet for kunne man ikke organisere det efter produkter? Jo da, det virker som en god ide, men det betyder jo at vi skal til at se på vores systemportefølje som bestående af produkter og dermed skal vi til at identificere en person (evt. proxy) der kan tage det forretningsmæssige ansvar for en sådan sag. Derudover skal vi også til at have en synlig prioritering af de forskellige features/opgaver. Min umiddelbare bekymring er dog et helt andet sted. Nemlig hvorledes får jeg skabt forståelse for at god systemudvikling starter med at man lader folk tage ansvar og at man acceptere fejl som en del af læring.
Har iøvrigt været på LEAN software development med ægteparret Poppendieck. De er meget amerikanske men det var interessant og udemærket. Det giver lidt stof til eftertanke specielt er det meget sjovt at se JIT principperne anvendt på software. Store produkt backlogs med 1 år gamle features, der endnu ikke er prioriteret giver måske ikke den store mening og bruges mere som en parkeringsmekanisme.
Iøvrigt så er projektet i asien afsluttet og til manges overraskelse er det blevet en succes :) Det er en fornøjelse at have være med til at starte noget op og skabe basis for læring. Se næste post om Situationsbestemt ledelse og Scrum/CMMI.
Som man kan læse er det masser at gå i gang med så det vil jeg forsøge at dele her over de kommende måneder.
P.t har jeg valgt at være på en stort Software Configuration Management projekt for at få trænet mine evner til forandringsledelse. Der er nogle udfordringer i forbindelse med ældre udviklere som efter 20-30 år skal forandre deres måde at arbejde på. Endvidere er det et stærkt projektteam. Vi benytter Serena Dimensions primært fordi det er det eneste (?) SCM værktøj der understøtter både mainframe og decentrale platforme (med processer).