Tilbage fra ferie

Så er jeg tilbage fra ferie og møder igen det pulserende erhvervsliv... Er p.t. i gang med at læse en bog der hedder noget med balancing agile and discipline. Den prøver at sammenstille forskellige karakteristika for de to "tilgange" til systemudvikling. Samtidig har den også som ambition at skabe et grundlag for andre end de rene fanatikere til at benytte og tilpasse de forskellige tilgange.
En ting der er lidt interessant men nok ikke så overraskende er
1) Des bedre folk jo bedre produkt. Samtidig er der forskel på folks evner til at tilpasse og forandre sig. ...
Igen er det jo ikke så interessant, men i forbindelse med mit tidligere indlæg vedrørende lean etc. har de den påstand at man med plandrevne processer/projekter er bedre i stand til at levere succesfulde projekter med mindre kompetente folk. Så det passer jo perfekt til den opfattelse man har af off-shoring og specielt deres folk.
Jeg fik et interessant svar på mit indlæg vedrørende taylorisme fra en af mine venner der p.t. sidder i Dubai som udviklingsdirektør ell. noget. Han har bl.a. en del indere ansat og han mener bl.a. at taylorismen eller fordisme er ved vinde indpas indenfor softwareudvikling. Den kultur disse udviklere har minder mere om det Thomas Højrup kalder lønarbejderlivsformen i "Det glemte folk". I øvrigt en meget interessant bog (dog lidt hardcore teoretisk, men dens antropologiske beskrivelser af de forskellige livsformer er guld.). I denne livsform er arbejdet et middel til at opnå adgang til fritid/frihed. Det er faktisk en interessant tanke fordi hver gang jeg læser om agile processer og andre processer etc. har jeg en tendens til at vurdere metoder/processer udfra min egen tilgang og livsform. Jeg tilhører nok den livsform der hos Thomas Højrup kaldes den karrierebundne livsform. Her er et job ikke et middel til at leve i fritiden men en naturlig del af ens liv. Jeg har det også sådan at jeg interessere mig for mit fag udover hvad man kræver arbejdsmæssigt. Denne interesse er lidt svære at finde hos en del af mine nuværende kollegaer. Samtidig er der også en tendes til at man i hirakiske virksomheder fjerner ansvaret fra den enkelte. Der var en artikel for nogle måneder siden i weekend avisen om forskellige ledelsesformer samtidig har jeg også læst en artikel om situationsbestemt ledelse hvor man opererer med forskellige typer af personer og deres behov for forskellige "ledelsesstile".
Det er interessant at se at i de virksomheder jeg har oplevet hvor man knytter sig meget til skyld med skyld på og plandrevne projekter samt politisk ageren findes der også en ledelsesstil der er meget instruerende og meget lidt støttende. Denne ledelsesstil har en tendens til at fjerne ansvarsfølelsen fra folk og skabe grobund for handling og ageren der har til formål at minemere personlig tab. Dette reaktionsmønster passer ind til Ralph staceys 'Anarchy: Far From Agreement, Far From Certainty' analysemodel. Man skulle jo umiddelbart tro at man befinder sig i den politiske ageren, men jeg tror måske det skyldes at der er usikkerhed om hvad der egentlig er mål og visioner samt retninger. Sidestillet med stor uenighed kan dette føre til anarki. Der er naturligvis stadigvæk regler der følges, men overholdelsen af disse regler sker mere som en nødvendighed. Samtidig har jeg også observeret en mangel på konsekvens samtidig med at man fokuserer meget på fejl. Jeg kan ikke umiddelbart se sammenhængen, men det er måske nogle af jer læsere der kan bidrage med.
Jeg ville egentlig have skrevet lidt om nogle af de problemer der kan opstå i store projekter, hvor man kører plandrevent, udskyder deadlines hele tiden, bruger en meget instruerende og lidt inspirerende ledelsesstil samtidig med at man har fokus på kontrakt overholdelse. Men det må vente lidt :)
Det må nok siges at være bloggens mest rodet post, men man skal jo lige i gang igen. Og der er da ihvertfald nok at tage fat på i dette indlæg.