Lean, taylorisme, XP, paradigme the works
Jeg læste en interessant kronik i Berlinske tidende her i morges. Den handlede om lean eller nærmere om hvor lean kommer fra (http://www.berlingske.dk/kronikker/) af Kim Leck Fischer.
Jeg kunne ikke rigtig se hvad forfatteren ville med artiklen, men han havde dog nogle pointer som jeg blev lidt inspireret af. Han nævnte at Leans baggrund eller filosofi kan føres tilbage til gode gamle taylor og hans ideer om bl.a. "de dovne arbejdere". Samtidig er jeg gået i gang med en bog "Balacing Agility and Discipline" af Barry Boehm og Richard Turner. Det er lidt interessant at følge diskussionerne vedrørende agili metoder, lean, CMMI, etc. etc.
De har hver deres paradigme som de er udsprunget af og vurderer også hverandre ud fra det paradigme så jeg synes en gang imellem at det er lidt svært at få fod på hvordan de rent faktisk skal anvendes. Problemet bliver jo hvis man blot anvender en metode ukritisk forstået som lad os være agile, men vores syn på systemudvikling er baseret på taylorisme ell. den mekanistiske verdensopfattelse. Samtidig er det også svært at forklare de forskellige metoder/teknikker, hvis man ikke har paradigmet med. Jeg syntes selv at det er svært at huske hele tiden at have andres paradigme med når jeg diskuterer og så bliver det nemt; "Jamen du er jo dum" agtigt.
Derfor Lean, CMMI, plan-drevent, XP, RUP, etc. de er jo alle kommet ud af nogle forudsætninger og nogle antagelser om konteksten (det er vel et paradigme?). Derfor skal de også vurderes som de er. Samtidig siger de alle sammen at man skal bruge os rent ellers virker vi ikke. Jeg tror bare at man bliver nødt til at være lidt pragmatisk og så blande tingene lidt? Eller er det sådan at man skal køre ren XP for at de overhovedet giver mening (jeg ved godt hvorfor det hedder Extreme), men der er jo mulighed for at være agile i sin anvendelse af metoder og teknikker. Det er bare vigtigt at man husker de grundlæggende forudsætninger for teknikken/metoden. f.eks. for XP at programmering er et håndværk som bygger på erfaring og en masse implicit viden hos de enkelte programører, at kunden har ret til at blive klogere etc. etc. Hvis man ikke har disse forudsætninger med så tror jeg ikke at man høster frugterne. De forskellige måder at gøre ting på bliver jo let forvansket og brugt som forklaring på alt mulig andet. XP har jo haft/har ry for at være "license to hack", hvilket jo ikke kan være mere forkert mens lean har ry for at være stærkt begrænsende for kreativitet.
I et tidligere indlæg har jeg skrevet om Ralph Stacey. Kronikkens forfatter henviser også til Ralph Stacey i sin kritik af lean. Det betyder jo et eller andet sted at hvis man er i områder med enighed og lav teknologisk usikkerhed så er lean sikkert en god idé men hvis man ønsker
1) kreativitet/innovation
2) medarbejdere der går en ekstra mil
3) medarbejdere der udvikles
så kan de være at man skal se om man ikke kan komme op i det komplekse felt. Da jeg første gang læste om lean gav det jo fin mening. Det gør det i og for sig stadigvæk, men lean/CMM/.... er ikke løsningen på alle problemer ligesåvel som agile metoder, process kontrol metoder heller ikke er løsningen. Nu kan jeg mærke at klicherne står på spring så her er det. Det handler om ikke at skyde gråspurve med kanoner, at bruge en hammer til søm, ikke at presse en firkant ned i en cirkel etc. etc.
Det er jo bare lidt svært fordi vekslen mellem forskellige paradigmer kræver megen refleksion og evnen til at se problemer fra forskellige perspektiver. Og hvis man så endelig er i stand til det så skal man have overbevist andre folk som egentlig ikke gider tage stilling fordi det er meget nemmere blot at blive i den verdensopfattelse man har. Det kræver energi at flytte sig. Samtidig er det jo også frustrerende at skifte mellem perspektiver fordi jeg så hele tiden skal forsøge at se ting fra en anden vinkel og dermed risikerer ikke at få taget et standpunkt.
Når man for at nå en eller anden form for konklusion så må det jo være
1) at man hele tiden skal være opmærksom på hvilket paradigme man vurdere ud fra
2) at man skal forsøge at gå ind på paradigmets præmisser
3) at man ikke skal bruge en hammer til at save med
4) at respektere hvor man kommer fra.
Endelig som egentlig var det jeg ville med dagens indlæg. Synet på indere, østeuropæere etc. indenfor min branche synes jeg et eller andet sted er arogant. Det er rent taylorisme der ligger til grund for vurderingen af deres evner. Endvidere synes jeg også, at man skal huske hvorledes man selv ville have det hvis man fik den samme vurdering :)
Jeg kunne ikke rigtig se hvad forfatteren ville med artiklen, men han havde dog nogle pointer som jeg blev lidt inspireret af. Han nævnte at Leans baggrund eller filosofi kan føres tilbage til gode gamle taylor og hans ideer om bl.a. "de dovne arbejdere". Samtidig er jeg gået i gang med en bog "Balacing Agility and Discipline" af Barry Boehm og Richard Turner. Det er lidt interessant at følge diskussionerne vedrørende agili metoder, lean, CMMI, etc. etc.
De har hver deres paradigme som de er udsprunget af og vurderer også hverandre ud fra det paradigme så jeg synes en gang imellem at det er lidt svært at få fod på hvordan de rent faktisk skal anvendes. Problemet bliver jo hvis man blot anvender en metode ukritisk forstået som lad os være agile, men vores syn på systemudvikling er baseret på taylorisme ell. den mekanistiske verdensopfattelse. Samtidig er det også svært at forklare de forskellige metoder/teknikker, hvis man ikke har paradigmet med. Jeg syntes selv at det er svært at huske hele tiden at have andres paradigme med når jeg diskuterer og så bliver det nemt; "Jamen du er jo dum" agtigt.
Derfor Lean, CMMI, plan-drevent, XP, RUP, etc. de er jo alle kommet ud af nogle forudsætninger og nogle antagelser om konteksten (det er vel et paradigme?). Derfor skal de også vurderes som de er. Samtidig siger de alle sammen at man skal bruge os rent ellers virker vi ikke. Jeg tror bare at man bliver nødt til at være lidt pragmatisk og så blande tingene lidt? Eller er det sådan at man skal køre ren XP for at de overhovedet giver mening (jeg ved godt hvorfor det hedder Extreme), men der er jo mulighed for at være agile i sin anvendelse af metoder og teknikker. Det er bare vigtigt at man husker de grundlæggende forudsætninger for teknikken/metoden. f.eks. for XP at programmering er et håndværk som bygger på erfaring og en masse implicit viden hos de enkelte programører, at kunden har ret til at blive klogere etc. etc. Hvis man ikke har disse forudsætninger med så tror jeg ikke at man høster frugterne. De forskellige måder at gøre ting på bliver jo let forvansket og brugt som forklaring på alt mulig andet. XP har jo haft/har ry for at være "license to hack", hvilket jo ikke kan være mere forkert mens lean har ry for at være stærkt begrænsende for kreativitet.
I et tidligere indlæg har jeg skrevet om Ralph Stacey. Kronikkens forfatter henviser også til Ralph Stacey i sin kritik af lean. Det betyder jo et eller andet sted at hvis man er i områder med enighed og lav teknologisk usikkerhed så er lean sikkert en god idé men hvis man ønsker
1) kreativitet/innovation
2) medarbejdere der går en ekstra mil
3) medarbejdere der udvikles
så kan de være at man skal se om man ikke kan komme op i det komplekse felt. Da jeg første gang læste om lean gav det jo fin mening. Det gør det i og for sig stadigvæk, men lean/CMM/.... er ikke løsningen på alle problemer ligesåvel som agile metoder, process kontrol metoder heller ikke er løsningen. Nu kan jeg mærke at klicherne står på spring så her er det. Det handler om ikke at skyde gråspurve med kanoner, at bruge en hammer til søm, ikke at presse en firkant ned i en cirkel etc. etc.
Det er jo bare lidt svært fordi vekslen mellem forskellige paradigmer kræver megen refleksion og evnen til at se problemer fra forskellige perspektiver. Og hvis man så endelig er i stand til det så skal man have overbevist andre folk som egentlig ikke gider tage stilling fordi det er meget nemmere blot at blive i den verdensopfattelse man har. Det kræver energi at flytte sig. Samtidig er det jo også frustrerende at skifte mellem perspektiver fordi jeg så hele tiden skal forsøge at se ting fra en anden vinkel og dermed risikerer ikke at få taget et standpunkt.
Når man for at nå en eller anden form for konklusion så må det jo være
1) at man hele tiden skal være opmærksom på hvilket paradigme man vurdere ud fra
2) at man skal forsøge at gå ind på paradigmets præmisser
3) at man ikke skal bruge en hammer til at save med
4) at respektere hvor man kommer fra.
Endelig som egentlig var det jeg ville med dagens indlæg. Synet på indere, østeuropæere etc. indenfor min branche synes jeg et eller andet sted er arogant. Det er rent taylorisme der ligger til grund for vurderingen af deres evner. Endvidere synes jeg også, at man skal huske hvorledes man selv ville have det hvis man fik den samme vurdering :)
posted by wolle at 7:07 AM
1 Comments:
dette er en test
Send en kommentar
<< Home