onsdag, juli 26, 2006

Rysteribs og indførelse af Scrum

Det er fantastisk. Det er første gang at jeg har en have. Har ellers altid boet i lejligheder. Jeg kan svagt huske noget med min mormors fantastiske have med masser af frugt og blomster. Jeg har også en masse frugttræer og ligger i stærk konkurrence med fuglene om at spise kirsebær for tiden. Men jeg har også en ribs busk og i går måtte jeg bare høste. Det blev til omkring 2 liter ribs som jeg så prøver at lave til rysteribs (put en masse sukker over og lad det "smelte"). Jeg kan rigtig godt lide ribsbusken fordi den er fyldt med bær så man kan se at der sker noget. Har også lige høste nogle selv plantede gulerødder. Det er rart.
Med hensyn til indførelsen af agile metoder og Scrum i organisationen har jeg første prøvekørsel af en præsentation om Scrum i dag. Det bliver sjovt at høre kommentarer til præsentationen. Skal senere præsentere for nogle udviklere samt deres leder som også er lydhøre. Det bliver mere interessant når plandrevne folk skal overbevises. Organisationen har gang i et stort projekt som naturlig vis er forsinket og kunne bruge lidt mere faktisk styr på udviklingen. Det er faktisk lidt sjovt/skræmmende. Man fjerner i nogle dele ansvaret for estimater for den enkelte person. Det medvirker bl.a. til at fjerne folks ansvarsfølelse for det stykke arbejde som de leverer. Hvis man ikke er commitet til det man laver så bliver kvaliteten også derefter. Det der nemt sker når man bliver detail styret er at man mister sit engagement og blot vil "overleve". Overleve betyder her "Så skal det bare blive færdigt så jeg ikke får tæsk".

Måske skyldes dette at man ser software udvikling i et socio-teknisk perspektiv eller nærmere mekanistisk. I bogen Computers in context er der rigtig mange forskellige perspektiver på software udvikling. Det der er interessant med den er 1) at få beskrevet forskellige perspektiver og 2) at få øjnene op for at verdenen skal fortolkes udfra den kontekst vi er i. Jeg volder lige den tidlige wittgenstein men han siger noget som 'man kan ikke stille spørgsmål som man ikke kan besvare'. Min fortolkning af dette bruger jeg til at forklare hvorledes professionel systemudvikling i meget høj grad handler om at kunne veksle mellem perspektiver men samtidig erkende at man ikke kan skifte grundlæggende perspektiv, dvs. fortolkning af verdenen.
Men tilbage til organisationens projekt og indførelsen af Scrum.
Jeg vakler lidt mellem at vælge
1) lad dem brænde op og selv erkende at det ikke holder
2) Introducere Scrum til disse folk men så lade dem prøve selv og gøre vold på det.
3) ??????

Det svære har jeg oplevet er at få folk til at forstå at man sagtens kan have sine ben i naturvidenskaben, humanioren og samfundsvidenskaben. Det passer ikke ind i folks skabeloner. Hvordan får man folk til at hoppe ud af skabelonerne? Hvordan forklarer man folk med en ophøjet tro på "planen" at det ikke altid holder. Specielt troen på at man kan detail planlægge 12 måneder frem er lidt naivt. Der findes ikke mange decipliner hvor man detail planlægger så lang tid frem på nyt konstruktions arbejde.
Når men hvad har indførelsen af Scrum og rysteribs så tilfælles. Tja det er to ting der optager mig for tiden. Derudover skal jeg måske lade mig inspirere.
Jeg tror jeg vil udbrede ordet om Scrum til så mange som muligt. Det skal foregå med fuld hammer. Derefter vil jeg være lidt som sukkeret i rysteribsen, nemlig være tilstede men lade tingene udvikle sig stille og roligt.